Derfor udklækker Forsvaret empatiske ledere

Derfor udklækker Forsvaret empatiske ledere

Jeg siger ikke, at Forsvaret har landets bedste lederuddannelse – men det har de! Ja, jeg blev selv uddannet officer i Flyvevåbnet i 2010, og ja, det er jeg nok blevet farvet af. MEN, læs videre og jeg er overbevist om, at du kan følge min påstand. Det handler langtfra om kæft, trit og retning, eksercits i silende regn og autoritære – nærmest psykopatiske – ledere, der flår værnepligtige fra hinanden under den daglige stuevisitation. Nej, det handler om empati..

Folk siger jeg var en dygtig leder i Flyvevåbnet, og efterfølgende i medicinalbranchen, hvor jeg brugte mine tillærte værktøjer fra sergent- og officersuddannelsen til succesfuldt at motivere og lede soldater, mellemledere, timelønnede operatører, kemikere, projektledere og andre typer specialister. Med fare for at lyde selvfed i dette jantelovsinficerede land, så var jeg pisse god. Så god, at flere af mine medarbejdere, interessenter og ledere anbefalede mig en dag at træne andre mennesker i at lede og motivere mennesker. Men hvad er det så jeg tog med fra Forsvaret, som har været så forrygende effektivt i ledelse af mine teams?

Empati – eksisterer det virkelig i et militært system?

Det gør det i allerhøjeste grad! Forsvaret har et særdeles fremragende setup, for at træne soldaters og kommende lederes empatiske evner. Først og fremmest fordi man som leder for soldater lærer, at sætte sine folk før sig selv. Når du viser, at du vil gå igennem ild og vand for dine folk, så vil de lynhurtigt gøre det samme for dig – deres leder. Du lærer, at du som rollemodel viser vejen, og som den første kravler gennem tyrens røvhul(et laaaangt sort vandrør, fyldt med mudder og ja.. vand), hvor din klaustrofobi for alvor bliver sat på prøve, mens du i forvejen er presset helt i bund på manglende søvn, mad og energi.

Du lærer og indser hurtigt, at uden teamet er du intet som leder!

Når man som team er på en uendelig lang ild-march midt om natten, og folkene er max pressede, er der altid nogen, der kan og vil hjælpe dem, der er under størst pres. Grej bliver omfordelt undervejs, så de der har mest overskud, kan hjælpe og bære noget af byrden for dem, der netop er i underskud. Det er teamwork og empati, når det er allerbedst! På den måde når vi samlet i mål. For når du er på en mission, handler det om at løse opgaven og samtidig få alle med i mål. Mister du folk undervejs, har du fejlet som leder. Der kan drages ufatteligt mange paralleller uanset om man snakker en mission i militæret, der skal løses, eller et projekt eller drift i det civile erhvervsliv, der skal planlægges og eksekveres.

Man lærer som sergent og officer, at processen og vejen mod målet, er mindst ligeså vigtigt som målet og resultatet i sig selv! Man mister simpelthen ikke folk undervejs, heller ikke til stress eller andre former for fysisk eller mentalt nedbrud i processen, for så har du fejlet som leder. I Forsvaret lærer man at passe på hinanden, og man kigger hele tiden til højre og venstre, for at se om man kan hjælpe sine kolleger, sine venner, sine brødre og søstre. Tager man den tilgang med til ledelse i det civile, så bliver man en “Leader” fremfor en “Manager”.

Dvs. en leder, som dine folk brænder for at følge, og når man kommer dertil, har man et umådelig stærkt fundament for trivsel, der fører til performance i verdensklasse! Mennesker vil få et “rush” af at være en del af sådan en gruppe, den følelse der giver gåsehud på jobbet!

Ledelse: Fra teori til praksis krydret med personlig udvikling

I min optik burde alle komme ind som værnepligtig. Mænd som kvinder, og selv folk med skavanker, som ellers bliver frasorteret under sessionen. Årsagen til dette er, at man i sin tid i Forsvaret lærer sig selv ufattelig godt at kende. For uden de strabadser som Flyvevåbnet smed mig ud i, ville jeg sgu aldrig finde mine fysiske og mentale grænser så effektivt, som jeg gjorde i den tid.

Jeg hadede ventetiden op til øvelserne, for jeg vidste, jeg ville blive kørt mentalt og fysisk langt udover mine grænser. Men hold nu kæft mand, hvor jeg udviklede mig, når jeg flyttede de grænser. Jeg lærte mig selv at kende! Jeg kunne pludselig så meget mere, end jeg egentlig troede. Samtidig blev jeg trænet i at holde hovedet koldt og fortsat lede mennesker, selvom jeg og teamet var under max pres. Folk spørger mig ofte, hvordan jeg formår at holde hovedet koldt, selvom alt ramler om ørene på os. Træningen i Forsvaret er uden tvivl svaret!

Min selvtillid og selvværd voksede under strabadserne, nedturene og opturene i Flyvevåbnet, og det har været guld værd for mig som menneske såvel som leder. Det har betydet, at jeg har kunne være en autentisk leder, fordi jeg troede på mine egne evner. Mit styrkede selvværd betød, at jeg ikke behøvede sætte en hård og autoritær falsk facade op overfor mine medarbejdere og kolleger, som skjold for tvivl på egne evner og værdier.

Generation millennial og mangel på modgang i livet

Jeg er generation Y, og jeg kommer fra et bagland, hvor jeg ikke har mødt meget modgang i mit liv. Det er både godt og skidt. Psykologen i Forsvaret tog mig blandt andet ind som pilotaspirant i sin tid, fordi jeg netop havde mødt modgang under mine forældres skilsmisse. De kiggede specifikt efter modgang hos kandidaterne under optagelsesprøverne, og det er sgu godt set af Forsvaret! Størstedelen af de resterende aspiranter blev sorteret fra, fordi de gennem hele deres opvækst havde haft det som blommen i et æg!

Kombinationen af at have empati og overkommet modgang skaber et gyldent potentiale

Ikke mange af mine jævnaldrende, eller de generation Z’ere, der kommer ud på arbejdsmarkedet i dag, har mødt meget modgang i deres liv. Ja, jeg generaliserer her, men det er jo desværre rigtigt! Jeg siger desværre – fordi det spænder ben, og gør det svært at overvinde, når modgangen for alvor mødes!

Hvis ikke de rammer Forsvaret, hvor man som ung netop får masser af modgang – og succesoplevelser vel at mærke – så rammer de først for alvor modgangen på arbejdsmarkedet. Det kan gøre rigtig ondt på det unge menneske – og på arbejdspladsen. Ansæt folk – og jeg mener ikke kun ledere – med fortid i Forsvaret, eller kig som minimum efter hvilken modgang dine kommende ansatte har mødt og overvundet i livet, når du rekrutterer! Det gør sig specielt gældende, når du ansætter os fra de yngste generationer.

Uanset hvad du måtte synes om Forsvaret, så kan vi lære utrolig meget derfra. Ikke overraskende har det vist sig, at mange af de absolut dygtigste ledere jeg har mødt i det civile erhvervsliv, netop har en fortid i den grønne uniform! Empati er nøglen venner..

/Over & Out

Leave a Reply

Close Menu