Hvordan bliver man en god leder?

Hvordan bliver man en god leder?

Jens, hvorfor skriver du aldrig om ledelse på din blog? Sådan spurgte min gode veninde, Nynne, mig i går. Hun fik mit flabede svar, at ledelse for mig er ligesom at trække vejret, det gør jeg bare, og at jeg ikke skriver blogindlæg om at trække vejret. Men spøg til side, hun har jo en pointe, for det fylder meget for mig. Ledelse er generelt en stor del af min identitet, og jeg brænder inderligt for det. Hvordan bliver man en god leder?

It is all about people

– Alfred Josefsen, tidligere adm. direktør i Irma og nuværende bestyrelsesformand i UNICEF Danmark.

I mine tidlige år som leder i Flyvevåbnet læste jeg en fremragende bog af Alfred Josefsen, som jeg på det tidspunkt aldrig havde hørt om. Lige siden har sætningen “It is all about people” været mit motto, der kort og præcist indikerer og beskriver mit værdigrundlag som leder – og som menneske.

Ledelse – hvaffor’ noet’?

Lad mig starte fra begyndelsen – min baggrund for at blive leder! Næste indlæg kan så passende omhandle min motivation for at lede andre mennesker. For det skal jo gerne være lysten og den indre motivation, der driver værket. Specielt når man har påtaget sig en lederrolle, hvor man har et enormt ansvar for andre menneskers velvære og livskvalitet.

Hvordan bliver man en god leder? Uddannelse?

Efter handelsgymnasiet kom jeg til session, hvor jeg blev erklæret egnet som værnepligtig, og derfor skulle ind og trække et nummer. Jeg trak bestemt ikke frinummer, hvilket betød, at jeg ikke kunne slippe for at aftjene værnepligt. Mit ønske var egentlig at undgå værnepligten, så jeg kunne komme igang med en cand.merc. uddannelse og blive hurtigt færdig, blive ansat i et stort firma og hurtigst muligt gøre lederkarriere. Hvor var jeg bare utroligt uvidende og snæversynet – men ok, jeg var 19 år!

Slangetæmmer i Beredskabsstyrelsen

Nu kunne det ikke være anderledes, og jeg ønskede derfor at komme til Beredskabsstyrelsen, da “den grønne” del af Forsvaret ikke sagde mig noget. Faktisk så jeg intet formål i at male mig grøn i hovedet og skyde med løst krudt i skoven. Så hellere blive “slangetæmmer”/uddannet brandmand, få en ordentlig og omfattende førstehjælpstræning og stort kørekort! Uha, jeg synes, jeg var ufattelig fornuftig! Ironien i det er, at jeg senere hen endte som både sergent og officer i Flyvevåbnet – livet er i sandhed uforudsigeligt. Men det var helt tydeligt, at mening drev mine tanker, ønsker, overvejelser og beslutninger!

Jaja, det er mig der ligger nede til venstre, og gør mig til for kameraet! Yndigt…

Tiden i Beredskabsstyrelsen var super, og da de seks måneders værnepligt lakkede mod enden, skulle jeg til samtale ved en studie- og karrierevejleder. Jeg var så spændt på den samtale, men blev simpelthen så skuffet! Han må have hadet sit job, eller også var han bare pivringe til det. Ung og håbefuld kom jeg ind på hans kontor, og fortalte energisk, hvorfor jeg brændte for at blive leder for andre mennesker. Han fortalte, at der ikke rigtig var nogle deciderede lederuddannelser, men at jeg altid kunne blive cand.polyt/ingeniør. For mange af hans venner der var ingeniører, var endt med at blive ledere. Det var bare så ufattelig langt fra de interesser og studieretning, jeg havde tænkt mig, men han havde ikke andre forslag.

Håbløs studievejledning! Men..

Efter Beredskabsstyrelsen var jeg rådvild og frustreret, men havde besluttet mig for at blive cand.merc og gå den vej, for ingeniørvejen var ikke mig. Der var en grund til jeg valgte HHX og ikke HTX som gymnasieretning. Jeg havde et sabbatår, hvor jeg arbejdede på et lager, jeg pakkede bøger og kontorartikler, mit livs kedeligste job. Men det var en fremragende motivation for at få en uddannelse! En dag blev vi præsenteret for en ny logistikchef. Han kom fra Forsvaret, hvor han havde arbejdet som Kaptajn i hæren. Bum! Nye muligheder åbnede sig pludselig for mig. Ligeså snart jeg kom hjem den dag undersøgte jeg mulighederne på Forsvarets hjemmeside. Officersuddannelsen havde jeg aldrig rigtig hæftet mig ved, men det var super spændende. Specielt den retning der hed “Pilot i Flyvevåbnet”, og ansøgningen blev sendt samme dag!

Man kan rent faktisk blive uddannet i at være leder, ikke kun teoretisk men også i praksis!

Det anede jeg jo ikke..

Min leder baggrund startede dengang jeg blev optaget på uddannelsen som pilot i Flyvevåbnet. Første skridt mod jagerfly eller redningshelikoptere var at gennemføre sergentuddannelsen på flyvestation Karup!

Det fedeste ved lederuddannelserne i Forsvaret er, at man får en hulens masse spændende teori banket ind i knolden, og straks får du muligheder for at arbejde med teorierne i praksis. Med sergentskolen bliver man uddannet mellemleder, og med den efterfølgende officersuddannelse bliver man en rigtig verdensmand!

Flyverdrengene. Vi var seks der bestod fra det hold, og det var benhårdt! Jep, jeg sidder nederst til venstre med Elvis-kraven!

På sergentskolen bliver man “pryglet” igennem en lederuddannelse, hvor du løbende er leder overfor dine kolleger. Dagene er fyldt med undervisning i klasselokaler og ude på den jyske hede eller skov. Herefter får du tildelt en gruppe/et team, som består af dine sergentskolekolleger, som du nu bliver allokeret leder/gruppefører for.

Det er et fantastisk setup til at komme ud og afprøve teorierne og træningen, fejle med et brag, lære af strabadserne og i sidste ende lykkes! Du får konstruktiv feedback under hele forløbet, både fra kolleger og fra underviserne, det er guld værd.

Teori til praksis og konstruktiv feedback!

Jeg er helt vild med den idé og tilgang til at lære håndværket! Dertil sørger sergentskolen på fornem vis for at man, når det brænder allermest på, er totalt strippet for overskud i form af søvnmangel, sult, fysisk og mental udmattelse. Jeg blev skubbet langt udover mine grænser og fik flyttet disse, og samtidig fandt jeg ud af, at jeg stadig kunne lykkes og performe med mit team, så længe jeg holdt mig til min træning og nyvundne erfaring.

Sergentforløbet fungerer først og fremmest, da der er ultrakort vej fra teori til praksis. Men specielt også fordi, det er sindsygt svært at være leder for dine kolleger! Kan du lede dine kolleger i de ekstremt pressede situationer, hvor du skal lykkes og efterfølgende også skal se dem i øjnene, kan du lede alle slags mennesker.

Min far og jeg, da jeg gik på flyveskolen. Dengang havde jeg også babyface. Flyvernavn BRO!

Når du så er færdig på sergentskolen, får du et hold nyudklækkede værnepligtige stillet til rådighed. Det giver for alvor mulighed for at flexe alle værktøjerne og den læring, man har fået med sig i rygsækken. Efter sergentskolen bygger man ovenpå med praktikperioder, for mit vedkommende flyveskolen, og så tre års officersskole og mere praktik! Det spiller bare, og det undrer mig, at jeg aldrig tidligere havde tænkt i retning af Forsvaret.

Mine guldkorn fra min læring som sergent

I løbet af sergentskolen lærte jeg vigtigheden i sammensætningen af et team, med de forskellige profilers styrker og svagheder, der til sammen kan skabe en uovertruffen synergi. Hvordan kæden ikke er stærkere end det svageste led, og at man ikke taber folk undervejs, for så fejler vi alle i at nå vores fælles mål. I værste fald kan det koste menneskeliv!

It is all about people! Det har jeg nok et eller andet sted været klar over lige siden min tid på sergentskolen. Men det var først, da jeg læste Alfred Josefsens bog en del år senere, at det virkelig blev klart for mig, at det definerer mit værdigrundlag som leder!

Som gruppefører i kampsituationer og alle andre henseender handler det udelukkende om at performe og lykkes som gruppe/team. Der trænes i alle tænkelige scenarier og langsigtet samarbejde. Det kan i min optik også perspektiveres til alle andre brancher udover militæret, hvor konsekvensen måske ikke er tabte menneskeliv, men upsiden er high-performance og resultater langt udover det sædvanlige, hvor teamet er med hele vejen!

Forsvaret lærte mig at holde fokus på at lykkes gennem mennesker, styrke samarbejdet, fokusere på langsigtede resultater og skabe synergi. Kunsten at få en gruppe mennesker til at fungere som én enhed! Det er utilstrækkeligt kontinuerligt at arbejde med kortsigtet brandslukning. Det kan virke umådelig meningsløst og resultere i stressramte, splittede og demotiverede medarbejdere.

Afrunding

Sergentskolen har fyldt en relativ lille del i min tid i Forsvaret, men den har helt klart formet mig, til den person jeg er i dag – både personligt og professionelt.

Dette blogindlæg er allerede på 1.500 ord, og jeg har ikke engang snakket om flyveskolen, officersskolen og praktikperioderne, som fylder fire-fem gange så meget rent tidsmæssigt, som sergentskolen gjorde. Men sergentskolen havde uden tvivl et kæmpe impact! Den største take-away fra uddannelsen på sergentskolen er helt klar: Hvis du når i mål, men ikke har hele din gruppe med(læs team/medarbejdere), så er du ikke lykkedes som leder! Man løfter i flok, og som et team kigger man på kollegerne til højre og venstre undervejs mod målet, og hjælper hinanden hvor det er muligt. Det handler om teamwork – synergi!

Jeg påstår ikke, at Forsvaret tilbyder Danmarks bedste lederuddannelser – men det gør de 😉

Dette blev det første indlæg omkring ledelse i en serie af mange. Tak fordi du læste med! 

Leave a Reply

Close Menu